onsdag den 30. oktober 2013

Igår deltog jeg i Julia Lahmes foredrag om at skrive blogs !

Nu er det så bare om at komme igang !

Det føles godt at komme igang, og det er Julias fortjeneste, at jeg nu sidder med min blogside igen.

Julia sagde at det at blogge er som at invitere folk ind i sin dagligstue ! Det synes jeg er herligt !

I min dagligstue kan jeg fortælle alt muligt og måske en god debat kan opstå!

Vi har ikke længere så meget tid til den gode debat, fordi det ofte regnes for ineffektivt !

Arbejdsmarkedet byder os at være super effektive i dag ! OG refleksion, snak, dannelse af meninger er der mindre tid til !

Så her kan man kaste alle mulige færdige og ufærdige tanker ud ! Snakken kan drejes, vendes og blive til nye meninger eller ny viden.

En bog jeg lige har læst er Tor Nørretranders : Afskaf affald.

En fantastisk bog, som indeholder en del viden om vores råstoffer og om hvordan vi beskytter de sidste der er, men som samtidig er forløsende på den måde, at der også anvises løsninger.

Jeg dekorerer affaldsspande fordi du så kan blive glad for din spand og dermed udvide din affaldsbevidsthed.

Jeg har undgået at skaffe mig viden om de dystre kendgerninger i forhold til vores affald. Det var skræmmende, fordi jeg ikke mente det nyttede at vide, at der kun er fosfor en lille årrække endnu.

Men bogen gav mig lyst til at vide mere, fordi jeg ser og mærker, at det hjælper at tale om det !
Og jeg erkender også, at vi alle kan gøre en indsats.
Bogen kan downloades gratis på www. renosam.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar