Den mystiske ø i Odense

Fik endelig arrangeret en tur til Stige Ø.

Sammen med mand, børn og børnebørn tog vi en tur til Stige Ø. Vi skulle besøge den mystiske Ø.
Og det var da på tide. En fantastisk tur.

Da vi ankommer bliver vi modtaget af gæve o- løbere, som har arrangeret et lille lørdags branding for sporten. Frivillige står klar til at give en prøvetur.

Barnebarnet indleder besøget med en fin børnebane og vi fandt både Batman, Skæg, Rasmus Klump og andre spændende eventyrlige figurer.

Videre går turen til Legebasen.

Hop hop og klatre rundt på farlige planeter.

- Hov der er en lækat ! Se der under toilettet! Den kigger ud... se se. 

Et skønt sted hvor fantasien kan blomstre sammen kodrivere og andre forårsbebudere. 

- Kom så affaldskrigere og se på dette landskab. Først opgravet jord fra kanalen og dernæst 50 års affald danner denne ø. Det bedste muldjord til afgrøder. Desværre ubrugeligt til dette formål, da det er fyldt med plastik og metal. Vi plottede det bare sammen i en pærevælling.

Men Odense Kommune, Odense Renovation og andre har formået at gøre denne affaldsø til en fantastisk kreativ og rekreativ plads, og den har vundet en fortjent pris på NordicGreenSpaceaward.

Stige Ø er en gave til Odenseanerne, og Odense Kommunes forvaltning og dokumentation for udvikling af Stige Ø er eksemplarisk. Der er tænkt over, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Der er en stram dispositionsplan for øen, dens drift og udvikling – men ikke mere stram end, at der er plads til nye idéer og ændringer. Og at disse sker i dialog med både entreprenøren der plejer området og brugerne på stedet.” Sådan lyder en del af dommerkomiteens bedømmelse af Stige Ø, hvor dommerformanden har været landskabsarkitekt og formand for Danske Landskabsarkitekter, Karen Sejr

nordicgreenspaceaward.com

 Her er høje bakker med svære stigninger og perfekte cykelbaner. Her er fugle, rovdyr og måger og et skib i kanalen.

Nu producerer det gamle skrammel også gas, og det hjælper energiforsyningen og CO2 udledningen.
1500 husstande i Odense modtager el fra gassen på Stige Ø og 700 husstande får deres varme samme sted fra.




Vi har ofte travlt med at brokke os over, hvordan skattekronerne anvendes. Tag ud på øen og se hvor godt dette er arrangeret og gå så i krig med sorteringen. Affaldskriger.

Du kan også bidrage til et bedre borgerbudget, hvis du ALDRIG smider noget affald hvor du går og står. Affaldskriger.

Forældre udtrykker af og til en masse omkring games, Ipad og børn, og jeg hører det som en frustration over mangel på alternativer. Her er klart en for alle aldre. Tag med selv og få jer en skøn virkelighedsdag.

Vi sorterer elguld.

Et godt initiativ.

- Jeg kan godt huske dig, siger William.

Han er døv og var tidligere elev på Nyborgskolen, hvor jeg var lærer.
Nu er han elsorteringsekspert.

Han er sammen med 21 andre borgere på ’Værkstedet Skaboeshus`blevet særdeles god til at skille og sortere aflagte computere, mobiltelefoner, servere og bærbare computere.

- I starten gik det langsomt, men nu tømmer vi hurtigt en container med elskrot, forklarer Martin B. Larsen, der er idé-ansvarlig & socialpædagog på projektet’IT-skrot Skaboeshus’ ved CFD, det tidligere Center for Døve.
-Min kollega, Karin, og jeg udvikler hele tiden projektet, og der er masser af udviklingsmuligheder endnu. Karin Skorstengaard er læreruddannet og har mange gode idéer.
 - Det er fantastisk sammen at kunne skabe meningsfuldt arbejde for borgerne og samtidigt kunne gøre en stor indsats for miljøet.

-Vi samarbejder bl. a. med H.J. Hansen, der har kunnet supervisere og vejlede – og har givet projektdeltagerne indsigt i genvinding og miljøhensyn.
-I starten havde vi et par samtaler med ’elretur’, en privat forening, og her opstod der også idéer til at udvikle projektet og i dag har vi et samarbejde med H. J. Hansen, Nyborg Kommune, OUH, mindre firmaer mv. -Vi tjener penge på at sortere og vi gavner miljøet.
F.eks. udløser 55 tons gode motherboards 1 kg. guld. I de 55 tons er der også mange andre værdifulde materialer og metaller.

Mens jeg stod og kiggede på sorteringen, fløj genstandene direkte i den rigtige bakke. 

Det er godt at kende nogen, der sorterer elskrot, for så ved vi, at der faktisk sorteres godt og grundigt.

I Danmark er det kun  halvdelen af vores elskrot der bliver sorteret og genanvendt. Resten forsvinder eller når aldrig til sortering.

Der er flere firmaer der håndterer elektronikaffald. Vi forbrugere må blive bedre til at aflevere alt fra batterier, lyskæder, ure til computere til elsortering.

På disse links kan man få besvaret spørgsmål om genanvendelse og håndtering af elskrot. 

http://www.averhoff.dk/
http://www.hjhansen.dk/
http://www.elretur.dk/default.asp?id=1

For vi skal levere meget mere til sortering.

Tak for jeg måtte besøge eksperterne og ønsker I får endnu mere at lave. I arbejder i sandhed for miljøet.


 

Sådan Marius Pedersen

- Det kan jeg sige dig, her bruger vi ikke ordet affald. Det hele er genbrug!

Sådan begyndte mit besøg på Marius Pedersens genbrugsstation i Odense. Her sorterer man nærmest alt undtaget husholdningsaffald.

- Det her er hjerteblod for os, og nu skal jeg vise dig rundt. Vi har 9 anlæg i hele Danmark, men dette her er det største, fortsætter Richard, der er produktionschef for Marius Pedersen genbrug.

- Her er det pap. Det kommer fra papcontainerne fra hele Fyn.

Vi går videre over i plastik afdelingen. Her hilser vi på Michael, som var min ledetråd til besøget.

Alt plastik kan genanvendes og sorteres i de rigtige koder. Det eneste der er vanskeligt er gummistøvler og vandslanger. De er af en type som er besværlige at genanvende.
De sorte plastbakker fra kød - frugt emballage er nemme at genanvende. De kræver bare en masse sortering, fordi folk smider dem i plastaffald med kødserviet i bunden af bakken og den anden type plast der er anvendt rundt om bakken.

- Ja og dem af flamingo er også helt umulige. 

Videre rundt og se på papir og metal. Masser af papir. Masser af metal og glas. Glas er ekstremt godt at genanvende fordi det er en lang proces at producere glas.

Flotte bundter med dåser.
- Dem sælger vi til Holland. Vi sorterer tre gange og producerer den bedste kvalitet. Holland er den største aftager af vores dåser.
- Her kan du også se vores sorterede plast.

- Vi genanvender mindst 95% af det vi får ind. Vores spildprocent er meget lav, og vi sætter en ære i at genbruge det hele.
- Det er træ fra forskellige firmaer. Det bliver til spånplader.

- Vi kan ikke bruge robotter til sortering. Stykkerne der skal sorteres kan være så forskellige i tykkelse, størrelse og kvalitet, at det endnu ikke er noget for en robot.

Vi griner lidt over dette.

- Men altså det er ikke nogen raketvidenskab at skabe genbrug. Vi kunne sortere meget mere og her kan du se den store sortering af alt muligt storskrald. Her er sovesofaer, madrasser, lamper og legetøj i en pærevælling. Det bliver sorteret til brandbart, metal og plast.

Vejen går nu forbi et biogasanlæg.
Her lander forskellige fejlproduktioner. De omdannes til biogas, som sælges til biogasanlæg i Danmark.

På kontoret slutter jeg med en kop kaffe og en genbrugsdebat. Raketvidenskab og handling er to ord der går igen.  De store plastikøer i verdenshavene kunne genanvendes og med øget handling ville en stor del af alt spildet været genanvendt.


Sådan tænker de på den store genbrugsarbejdsplads i Odense. Det er godt tænkt.